Totalløsninger inkl. solceller og grønt tag
Som tagentreprenør med mange års erfaring kan vi hjælpe dig gennem hele tagopgaven: Fra vejledning om rette løsning til dit tag, herunder tagdækning med tagpap, over beregninger til levering og montering af tagpaptaget. Vi kan også stå for efterisolering af taget. Vi tilbyder også en serviceaftale på det færdige tag, hvor vi løbende rengør og vedligeholder taget.
Hos Phønix Tag Esbjerg har vi desuden et tæt samarbejde med Phønix Tag Energi, som har stor erfaring med projektering og montering af komplette solcelleanlæg til tage - primært til erhverv. Vælger du Phønix Tag Esbjerg som tagdækker, har du derfor også mulighed for at få installeret solceller, der producerer vedvarende energi til bygningen. Phønix Tag Energis patenterede montageløsning spiller sammen med taget og bryder ikke tagmembranen.
Vi arbejder også med grønne tage. Tage med sedumplanter kan bruges i klimasikringen, fordi de bidrager til langsommere afvanding af taget og dermed mindre belastning af kloakkerne.