Tagdækning og tagrenovering på hele Fyn

Phønix Tag Fyn A/S udfører tagpapløsninger til nye bygninger, renoverer eksisterende tage og foretager både små og store reparationer. Vores opgaver spænder fra store tage på mange tusind kvadratmeter til villa- og garagetage. Er du på udkig efter en tagdækker i Odense eller det øvrige Fyn, er Phønix Tag Fyn A/S derfor et oplagt valg. Vi er en selvstændig virksomhed med rod i det lokalområde, vi arbejder i. Med det kendte varemærke Phønix Tag i ryggen, drager vi fordel af at være en del af en veletableret virksomhed, samtidig med, at vores lokale kendskab gør os nærværende og servicemindede.

 
Buet_tag_Dalum

Nyt tag? Vi følger opgaven helt til dørs

Når du overlader en tagdækningsopgave til os, kan du have fuld tillid til, at løsningen udføres efter alle forskrifter og har høj kvalitet ned til den mindste detalje. Vi tilbyder grundig vejledning og rådgivning, når du skal have nyt tag. Vi følger vores igangsatte projekter tæt, lige fra ide til aflevering, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle os, så vi også i fremtiden kan være førende indenfor tagdækning og tagrenovering af tagpaptag på Fyn. Det indebærer blandt andet, at vi løbende tager lærlinge ind, som vi uddanner. De skaber nemlig grundlaget for, at vi kan bibeholde vores medarbejderes høje faglige niveau.

Glatdaekning_T_Hansen

Tagdækning med fokus på kvalitetssikring og garanti på dit tag

Kvalitetssikring og dokumentation af vores arbejde er grundlæggende principper, som vi arbejder med på daglig basis. Der stilles store krav til kvalitetsniveauet på tagdækninger og tagrenoveringer, og hos Phønix Tag Fyn A/S giver vi derfor garanti på vores arbejde. Som kunde kan du finde tryghed i den omfattende garantiordning, som omfatter vores tilknytning til Phønix Tag Materialer. Det betyder, at vi kan tilbyde 15 års tæthedsgaranti på SBS-tagpap fra Phønix Tag Materialer. 
For os er det en selvfølge at leve op til standarder og leverandøranvisninger for tagdækningsarbejde. Det gælder for eksempel anvisningerne fra Phønix Tag Materialer (PTM), som har udgangspunkt i det tidligere Tagpapbranchens Oplysningsråds (TOR) anvisninger. Desuden benytter vi os af iKontrol, som anses for at være Danmarks bedste løsning til digital kvalitetssikring og fotodokumentation. Vores høje krav til kvaliteten af vores arbejde sikrer dig et solidt resultat, uanset om det drejer sig om tagdækning på nye bygninger eller renovering af eksisterende tage.

Fotodokumentation_af_tagpaptag
Serviceaftale_på_tagpaptag

Vi passer på dit tag

Hos Phønix Tag Fyn A/S tilbyder vi at efterse, rengøre og renovere dit tag med aftalte mellemrum og til en fast pris. Det gør vi, fordi dit tag skal holde i mange år, og vedligehold derfor er vigtigt at prioritere. Vores serviceaftale giver os mulighed for at finde eventuelle skader og udbedre dem, inden de vokser sig store og dyre. Dit tag bliver efterset af en fagmand, og du er derfor sikker på, at det faglige kvalitetsniveau er i top.
Vælger du Phønix Tag Fyn A/S, når du skal have projekteret, monteret eller renoveret dit tag, er du sikret håndværk i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vi er altid klar til at vejlede dig om de bedste løsninger til dit tag. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan vi kan løse netop dine tagdækningsopgaver.

Bliv klogere på vores byggerier i Odense

Hos Phønix Tag Fyn A/S er vi stolte af at have været en del af flere større byggerier i og omkring Odense. Nedenfor et udpluk af nogle af de forskellige projekter, som vi har været med til at bygge.

Korsløkken er et socialt boligbyggeri i Odense, hvor vi monterede 300 m2 ståltrapez, tagisolering og to lag SBS-tagpap fra Phønix Tag Materialer

Odeon, et musik-, teater-, og konferencehus i Odense, skulle bygges fra grunden, og her udførte vi tagdækningen for hovedentreprenøren KPC Herning A/S. På bygningen har vi lagt hele 6.500 m2 ståltrapez, lagt tagisolering og monteret ovenlys med røgopluk. Ligeledes er der udført tagdækning med to lag SBS-pap fra Phønix Tag Materialer. Dette resulterede i en smuk tagløsning, som vi er stolte af at have haft æren af.

Lensvej i Årslev, har vi været med til at opføre bæredygtige boliger for boligforeningen CIVICA. Disse boliger har opnået en DGNB-sølvcertificering, hvilket betyder at de er opført omkring retningslinjerne for bæredygtigt byggeri. Boligerne er de første DGNB certificerede almene boliger på Fyn. På byggeriet har vi udført tagdækning og sedum (grønt tag) på omkring 3.500 m2 i alt.

Sidst men ikke mindst skal nævnes et renoveringsprojekt, som vi er meget stolte af, da vi her er hovedentreprenør på projektet. Det drejer sig om Tornbjerg Gymnasium, hvor vi har stået for afrømning af eksisterende tagdækning og gammel isolering, samt af- og genmontering af ventilationsanlæg. Derudover har vi sørget for etablering af nyt UV-tagafvandingssystem samt opsætning af telt/overdækning. Vi har lagt ny tagisolering og udfører tagdækning med to lag SBS-tagpap fra Phønix Tag Materialer.

Lensvej_dgnb_certificerede_boliger

Se vores flyer samt lille film, som fortæller lidt mere om Phønix Tag Fyn og Phønix Tag Svendborg samt hvordan vi kan hjælpe med dit tag.

Flyer Phønix Tag Fyn

 

Phønix Tag Fyn - din lokale tagdækker

Video Phønix Tag Fyn

 

SPONSORATER

Phønix Tag Fyn A/S støtter op om lokalsporten i form af vores sponsorater til en række fynske sportsklubber. Det drejer sig om Odense Håndbold, som er en elitehåndboldklub med base i Odense. Klubben blev etableret i 2009 og har siden da spillet i Danmarks bedste liga for kvinder. Vi støtter desuden den Øst- og Sydfynske håndboldklub GOG, som er en af Danmarks absolutte topklubber. Endelig støtter vi også den professionelle basketballklub Svendborg Rabbits, som tidligere har været danske mestre. Fælles for vores sponsorater er deres benhårde arbejde for lokalsporten, som kommer til udtryk i de veluddannede organisationer, der har fokus på talentudvikling og gode sportslige præstationer. Derudover støtter vi også andre dele af lokale kulturliv, som fx Odense Sommerrevy og Live Culture.
 

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Persondatapolitik

Persondatapolitik Phønix Tag Fyn A/S