Danmarks klimaindsats har fået tag (og solceller) over hovedet

Klimatorium med tagpap og solceller
11-11-2021
Nye tage
Solceller

Da snoren til Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium, blev klippet i Lemvig den 9. december 2020, var det en gave; ikke bare til klimaet, men i høj grad også til arkitekturen og de erhvervsvirksomheder, der drømmer om at blive en del af det næste danske eksporteventyr.

Der er flere grunde til, at et på alle måder ikonisk byggeri som Klimatorium er landet på havnen i Lemvig, en Limfjordsby med bare 7.000 indbyggere. For det første handler det ifølge Klimatoriums direktør Lars Holmegaard om, at man i Lemvig har flere af de klimaudfordringer, som det nye center skal arbejde med at skabe løsninger på.

”Vi er påvirket af rigtig meget vand fra Vesterhavet, rigtig meget grundvand nedefra og rigtig meget vand fra siderne i form af fjorden,” siger Lars Holmegaard og sammenfatter med et smittende smil: ”Alt i alt kan du roligt sige, at vi har en forfærdeligt masse vand og derfor også en god portion udfordringer med at holde styr på det.”

Netop det med vandet er en anden grund til, at det nye knudepunkt for dansk klimainnovation i dag ligger i Lemvig. Ud over at stå i spidsen for Klimatorium er Lars Holmegaard nemlig også direktør i forsyningsselskabet Lemvig Vand. Det var således i den egenskab, at han i august 2015 deltog i et stormøde arrangeret af Region Midtjylland. Formålet med mødet var at initiere nye klimatilpasningsprojekter, der kunne få andel i en særlig EU-pulje på området. Og allerede på turen tilbage i bilen så Lars Holmegaard for sig, at der skulle skabes et dansk klimafyrtårn – og at det skulle ligge i Lemvig.

”Vores idé var at lave et sted, hvor det ville være attraktivt at komme ud og sidde i et fællesskab sammen med myndigheder og virksomheder, der alle arbejder med at udvikle klimaløsninger,” forklarer Lars Holmegaard og understreger, at den vigtigste rolle for Klimatorium er at fungere som facilitator og katalysator for en løbende række af klimaprojekter, der både ejes og finansieres af de myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder, der indgår i dem.

”Det er typisk det offentlige, der sidder med udfordringerne. Vi får så hjælp af universiteterne til at komme med nogle nye idéer. Erhvervsvirksomhederne kan sætte tingene i produktion, og i sidste ende er det civilsamfundet, altså borgerne, os alle sammen, der nyder godt af det her,” siger han.
 

Se den interessante video om Klimatorium

Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller

Quadruple Helix

Netop samspillet mellem myndigheder, forskning, uddannelse, erhvervsliv og civilsamfund spiller en hovedrolle i Klimatorium. Det kommer til udtryk gennem den måde, projekterne fødes, udvikles og drives på med en samarbejdsmodel, der gennem en årrække har vist sit værd i universitetsverdenen. Den særlige metode med det lige så særlige navn, Quadruple Helix, er en ”nedefra og op” vækstmodel, der udfordrer den klassiske tankegang, hvor myndigheder, universiteter og virksomheder befinder sig i hver sin silo, og hvor projekterne typisk bevæger sig langsomt ned igennem systemet.

”Ved hjælp af Quadruple Helix-modellen sikrer vi, at videnskaben kommer ud at arbejde,” siger klimadirektøren og tilføjer med tydelig begejstring i stemmen: ”Rigtig mange af løsningerne er jo allerede derude på universiteterne. Vores opgave er at sikre, at de bliver til noget i virkeligheden i stedet for at ende som en videnskabelig artikel på hylden.” 

Lars Holmegaard ser det desuden som en vigtig opgave for Klimatorium at løfte tingene op på et lidt højere kommercielt niveau ved at sørge for, at erhvervslivet bliver taget tidligere ind i processen.

Ikonisk byggeri

Da Lars Holmegaard sammen med formanden for Lemvig Vand, Jørgen Nørby, udformede projektbeskrivelsen for Klimatorium, var de enige om, at et erhvervsfyrtårn i Lemvig krævede en ganske særlig bygning. Et ikon.

”Det er nemmere at sælge et budskab, når du har noget fysisk at hænge det op på,” siger Lars Holmegaard og tilføjer: ”Derfor var idéen helt fra start at få nogle anerkendte arkitekter med nogle gode idéer til at tegne bygningen.”

I første omgang bød ikke færre end 20 danske konsortier med i alt 70 rådgivere ind på at tegne Danmarks nye internationale klimacenter. Herefter blev fem af konsortierne udvalgt til at komme med hvert sit bud, inden man til sidst kunne løfte sløret for, at det prisbelønnede og internationalt anerkendte arkitektfirma 3XN havde vundet opgaven.

Blandt 3XN’s nyere projekter finder man bl.a. prestigebyggerier som Shenzhens naturhistoriske museum i Kina, Health and Life Science Innovation Center i Stockholm, den nye skryskraber ”Lighthouse” på havnefronten i Aarhus og ikke mindst ”Olympic House”, det nye hovedsæde for den internationale olympiske komité i schweiziske Lausanne.

Det var imidlertid ikke alene det arkitektoniske udtryk, der vægtede, da vinderen skulle kåres. For bygherren var der yderligere to faktorer, som havde afgørende betydning, fortæller Lars Holmegaard.

”For det første skulle projektet være bygbart inden for budgettet på 47 millioner kroner. Og for det andet – og nok så vigtigt – lagde vi vægt på, at der indgik så meget klimaneutralitet som overhovedet muligt i bygningen, og vel at mærke på en måde, hvor de tekniske elementer ikke blev en forstyrrende faktor i det daglige arbejde.”

Hvad det sidste angår, fremhæver Lars Holmegaard det solcelleanlæg, der er monteret på taget af Klimatorium. Anlægget er leveret og monteret af Phønix Tag Energi og består af 77 solcellepaneler med en samlet effekt på 23 kW peak og en årlig produktion på 20.000 kWh. Det er imidlertid ikke det faktum, at solcellerne på taget er i stand til at forsyne 6-7 husstande med grøn strøm, der optager Lars Holmegaard mest.

”Det, der er vigtigt for os, det er, at vi med solcelleanlægget sparer klimaet for 1 ton CO2 om året,” siger han og forklarer videre, at CO2-reduktion i dag er den målestok, der kigges på, hvis man gerne vil være klimaneutral.
 

Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller

Usynligt fra jorden

Foruden solcelleanlæggets høje effektivitet var det vigtigt for både bygherre og arkitekter, at de mange paneler ikke skæmmede den ikoniske bygnings samlede udtryk. Det var derfor et afgørende valgkriterium, at Phønix Tag Energi med sin patenterede PWP-montageløsning kunne montere solcellepanelerne helt plant med taget. De er derfor usynlige, når man betragter bygningen fra jorden, modsat hvis man havde valgt et traditionelt anlæg med skråtstillede paneler.

Kim Slavensky, der er direktør i Phønix Tag Energi, forklarer, at PWP-montageløsningen ud over den visuelle gevinst giver yderligere to værdifulde fordele. 

Som det ene bliver panelerne limet fast på tagpappet. Dermed undgår montørerne at gennembryde tagmembranen med skruer, som det er tilfældet med andre montagesystemer. Resultatet er et tag, der forbliver tæt i hele dets levetid. ”Og når nu bygningen huser både Lemvig Vand og Danmarks internationale klimacenter er det vel egentlig meget passende, at man har fået en løsning, der holder tæt,” siger Kim Slavensky med et skævt smil. 

Den anden fordel ved PWP-montageløsningen handler ifølge Kim Slavensky om udnyttelsen af tagarealet.

”Ved et skråtstillet system dannes der skygger, og derfor er man nødt til at have afstand imellem rækkerne af solcellepaneler. Konsekvensen bliver, at man i forhold til vores montagesystem kun kan have halvt så mange paneler på det område, man har til rådighed på taget,” siger Kim Slavensky og tilføjer, at det effektmæssige tab ved at lægge solcellepanelerne fladt ned mere end rigeligt opvejes af den bedre arealudnyttelse.

”Det, at vi lægger panelerne ned, forringer kun ydeevnen med ti procent i forhold til et skråtstillet panel. Og i og med at du får plads til dobbelt så mange paneler, opnår du samlet set en væsentlig forøgelse af din effekt på tagets areal,” lyder det fra Phønix Tag Energis direktør.

Kim Slavensky fremhæver i øvrigt, at den helt plane montage også reducerer vindbelastningen af panelerne betragteligt. En faktor, der med Klimatoriums placering på den forblæste havnefront i Lemvig vil få stor betydning for panelernes vedligeholdelse og levetid.

Dansk og international hæder

Klimatorium blev officielt indviet onsdag den 9. december 2020. Og allerede samme dag blev det afsløret, at den smukke bygning i Lemvig var blevet kåret til Årets Erhvervsbyggeri 2020. Den fornemme pris uddeles hvert år af Magasinet Byggeri og regnes som den bredeste og mest alsidige i den danske bryggebranche. Det var derfor en imponerende fjer i hatten for både Klimatorium og 3XN, da formanden for prisen, arkitekt Scott Hollingsworth, personligt dukkede op i Lemvig for at overrække det eftertragtede diplom.

En fjer i hatten var det i høj grad også, da Klimatorium et halvt år senere blev omtalt på hele fire sider i verdens mest prestigefyldte designmagasin, Wallpaper* Magazine. En positiv omtale i det magasin svarer med Lars Holmegaards ord nogenlunde til, at en restaurant bliver optaget i den årlige Michelin-guide, og det var derfor en stolt direktør, der kunne se juni-udgaven lande på sit skrivebord. Og som Lars Holmegaard tørt konstaterer: ”Det var nok ikke sket, hvis vi havde haft skråtstillede og synlige solcellepaneler til at rage op fra bygningens tag.”
 

Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller

Klimavenlige overflader

Det er Phønix Tag Århus, der har leveret selve tagløsningen på Klimatorium. Og ifølge Kim Slavensky, der ud over direktørposten i Phønix Tag Energi også er direktør hos den østjyske tagentreprenør, går valget af tagpap særdeles godt i spænd med de øvrige klimavenlige valg i bygningen.

”Når det kommer til grønne løsninger, placerer tagpap sig i den bedste ende af skalaen inden for tagmembraner. Det hænger sammen med, at tagpap er et oliebaseret produkt, der med en to-lags SBS-løsning er dokumenteret til at ligge på taget i mindst 50 år uden at belaste miljøet med kemiske afvaskninger eller andet, når det regner”, siger Kim Slavensky og tilføjer: ”Tagets levetid kan ovenikøbet forøges til det dobbelte, altså op til 100 år, hvis man tilføjer blot et enkelt lag tagpap oven på de to lag i SBS-løsningen.”

En anden innovativ og klimavenlig overflade finder man i øvrigt på udendørsarealet omkring den imponerende bygning. Her har Klimatorium anlagt det, der er blevet døbt ”Klimavejen”, hvor et tilkørsels- og parkeringsareal er belagt med en såkaldt permeabel asfalt. Det særlige ved denne belægning er, at den er i stand til at dræne regnvand til gavn for både klimaet og trafiksikkerheden. Og helt i tråd med Klimatoriums måde at tilgå enhver klimaudfordring på, indgår Klimavejen naturligvis aktivt i en del af forskningen.

Energiøer i 20-fodscontainere

Selv om Klimatorium som både bygning og klimacenter endnu er et ungt projekt, myldrer det allerede med innovative og visionære tanker og idéer i huset. Indtil videre er en lille håndfuld projekter sat i værk, men flere er undervejs, og Lars Holmegaard gør en dyd ud af at bruge Quadruple Helix-modellen til at komme hurtigt fra tanke til handling.

Et af de projekter, der lige nu drøftes, handler for eksempel om at udvikle såkaldte energiøer i en skala, der kan pakkes i en 20-fodscontainer og nemt eksporteres til hvor som helst i verden, behovet måtte være. Princippet er reelt det samme som den milliarddyre energiø, der i de kommende år skal etableres 80 kilometer ude i Nordsøen, og som ud over at blive et fyrtårn i den grønne omstilling bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Altså et klimakoncept, hvor vindenergi, solenergi, energilagring og vandpumper indgår i et lukket og selvforsynende system.

”På vores tegnebræt tænker vi det her koncept i et miniformat,” fortæller Lars Holmegaard, der allerede har udvekslet tanker med Kim Slavensky om at lade Phønix Tag Energi bidrage med de solcellepaneler, der vil være et centralt element i pakken. Der er da også udpræget begejstring for projektet hos solcelledirektøren, der ser det som et skoleeksempel på, hvordan vi skal udbygge Danmarks kommercielle succes inden for klimaløsninger.

”Her i Danmark er vi rigtig gode til at netværke og til at samarbejde på kryds og tværs, også på det øverste ledelsesniveau,” siger Kim Slavensky og betoner i samme åndedrag: ”Det gør det nu engang noget nemmere at komme ud over stepperne med de gode idéer og rent faktisk få tingene til at ske.”

I det hele taget ser han Klimatorium som et hus fuld af muligheder, ligesom han ikke lægger skjul på, at leverancen af tagløsning og solcelleanlæg gør ham til en både glad og stolt direktør.

”Set fra en fagmands perspektiv har Klimatorium været en enestående mulighed for at vise vores teknologi frem i sammenhæng med et fantastisk ikon af et byggeri,” slutter Kim Slavensky.
 

Klimatorium med tagpap og solceller
Klimatorium med tagpap og solceller